David Rehlings ‘reportage’ i sidste uge (Inf. 31/1) fra Folketingets debat om en eventuel dansk sproglov er udtryk for den mest sure form for sprogrøgt, der findes, nemlig kritik af personligt, talt sprog. I stedet for at meddele læserne, hvad partiernes ordførere har sagt for og imod en sproglov, får læserne en række eksempler, med navns nævnelse, på politikernes sproglige fejl og fortalelser. Pegepind: Det er for galt; disse mennesker vil lave lov for sproget (måske), og så taler de ikke engang selv korrekt dansk.
Nej, det er ikke for galt. At politikerne laver fejl, når de taler, viser kun, at de er mennesker som andre. Når man taler, går det hurtigt, så hurtigt, at det kan være svært at få tankerne med, især hvis det er et vanskeligt emne, der diskuteres. Nogle få behersker kunsten at tale i formfuldendte, fejlfri sætninger, og dem kan man naturligvis beundre og forsøge at leve op til, men det er farligt, når alt andet end det fuldkomne udsættes for hån, for det skræmmer folk væk fra at tage ordet i forsamlinger. De allerfleste har, når de taler, brug for at få tankerne med ved at hvile på et par øh-er og en floskel i ny og næ. Det kan ikke undgåes, og det er ingen skam.
Med skrivning er det noget andet. Her burde der være tid til at rette de værste fejl, inden de bliver mangfoldiggjort i titusindvis i avisen, hvilket Informations læserbrevsskribenter heldigvis ikke undlader at harcellere over. (Bl. a. den med at spotte de ordblinde; ha!)
En eventuel sproglov har i øvrigt intet med private borgeres sprogbrug at gøre. Ligesom Per og Poul i henhold til ytringsfriheden må sige, hvad de vil, må de naturligvis også sige det, hvordan de vil, det være sig med fejl og mangler eller på engelsk. Der er ikke tale om, at et sprogpoliti skal gribe skolebørnene i øret, hvis de siger “fuck” i stedet for “fandens”, når deres cykel punkterer. Loven er alene rettet mod offentlige institutioner, som i forvejen har lydighedspligt opad i systemet, bl.a. mod universiteterne, hvor man er i færd med at tvinge de studerende til at lade sig undervise på engelsk og til at skrive opgaver på engelsk.
Vil en sproglov for dansk betyde en nationalistisk lukken sig om sig selv og venden ryggen til andre? Tværtimod, efter min mening. Der er ikke tale om at se ned på andre modersmål eller anse dem for ringere end dansk. Alle modersmål er vigtige, og mangfoldigheden af dem er vigtig, diversiteten. Besværligt javist, og derfor er det nødvendigt, at vi har internationalt kommunikationsengelsk som fælles sprog, men det kan ikke erstatte modersmålene. Næste gennembrud i filmkunsten, nyskabelse i romanskrivningen, i lægekunsten, ja i kvantefysik eller nanoteknologi vil komme fra et modersmål, måske nok fra engelsk, for der er jo mange, der har det sprog som modersmål, men ikke fra engelsk som andetsprog, det kan kun bruges til at kommunikere med.
Læserbrev i Information 6. februar 2007.