Motiveringstale til Julie Fabricius, modtager af Modersmål-Prisen 2015

Motivering for tildelingen af Modersmål-Prisen 2015 til retoriker Julie Fabricius

Modersmål-Prisen 2015 gik til journalist og retoriker Julie Fabricius. Prisen blev overrakt 1. september 2015 i Metronomen på Frederiksberg. Motiveringstalen blev holdt af Modersmål-Selskabets formand, Jørgen Christian Wind Nielsen. Her følger talen.

Årvågen sprogkritiker og ‑iagttager

Kære Julie Fabricius

“Alt nyt er ikke forfald, men årvågen sprogkritik er nødvendig” skriver du i din bog “Anvendt retorik – tag sproget i munden”. Det er præcis det, du gør. Tager sproget i munden og udøver årvågen sprogkritik.

Også sprogiagttagelse udøver du. I din erindringsroman “Huset med de blå vinduer” bemærker du om din fars sprog: “Han talte et sprog, som var 50 år forsinket. Hans tale var både distinkt og kultiveret”.

Julie Fabriciusʼ vej til Modersmål-Prisen

Måske løber der en sproglig åre gennem din slægt. Din tip-tipoldefar havde en væsentlig sproglig produktion. Han sagde også, da han var præst ved Vajsenhuset i 1783, at ”Stiftelsens ungdom skulle være igået med at bande”. Hvilket jo viser os, at sproglige unoder ikke er af nyere dato. Har vi ikke lige haft en debat, et forskningsprojekt og en hel konference om bandeord?

I dit barndomshjem led du og dine søskende, med dine egne ord, af en “ulykkelig kærlighed til det normale”. Det normale var for dig blandt andet at se fjernsyn hos din veninde i huset ved siden af.

Du gik i den franske skole og på Aurehøj Gymnasium, du har en omfattende musikuddannelse, du interesserede dig tidligt for sprog og for tv. Det måtte ende med Modersmål-Prisen.

Især har du interesseret dig for det talte sprog hos professionelle sprogbrugere.

Fabriciusʼ årvågne sprogkritik – eksempler

Så sent som i august måned har du været ude med din årvågne sprogkritik, nemlig i bladet Ældre Sagen NU, hvor du siger:

“Værterne taler i en jargon, som er det talte sprog fremmed, med overbetoninger, forstyrrende vejrtrækninger og pauser på mærkelige steder i sætningen. Dette kvælergreb på sproget forvirrer øret, der lytter. Det bliver nærmest uforståeligt, når værten lægger tryk på helt betydningsløse ord”. (Ældre Sagen NU, august 2015).

Du er en flittig deltager i sprogdebatten i medierne, også de trykte. Eksempler på overskrifter i Dagbladet Information er: Den gale formidling, Hvad er meningen med P2, Qvortrups narcissistiske generation, Er det nødvendigt, at jeg hører hvad du siger?, Vores samtalekultur er noget rod.

Du er et utålmodigt gemyt, og utålmodigheden slår som en puls i dine debatindlæg. Du mener, at professionelle sprogbrugere kan gøre det bedre. Du har en holdning til sprogfejl.

Fabricius – medrivende og engagerende

Men du kan også fortælle en historie og være underholdende. Du har sans for det groteske, du skriver medrivende og giver dine læsere lyst til at blande sig i en vibrerende debat. Du skaber et samtalerum, lytter til andre og kvitterer for hvad der bliver sagt. Du har et stærkt billeddannende sprog.

Du gør opmærksom på noder og unoder på en medrivende og engagerende måde, du har sans for det principielle og aktuelle, du har sans for kvalitet. Du opfordrer til sproglig kvalitet, du analyserer fejl, mangler, sjusk og det dårlige sprog med udgangspunkt i de retoriske grundbegreber.

Her er en smagsprøve fra et af dine debatindlæg, “Danske journalister fylder os med ligegyldige ord”, Politiken.dk

“Vi deler alle rum med hinanden, tv/radio fungerer som en fælles mødeplads, og det gør især tv til et uhyre slagkraftigt medie.
Men selv om mediebilledet er markant ændret i løbet af de sidste 30 år – og dermed kravene til det talte sprog – afspejler det sig ikke i den mundtlige formidling”.
(Politiken.dk, 19.12.2011)

Fabriciusʼ sproglige manifest

Hvis du har et sprogligt manifest, findes det i din retorikbog:

“Klar og tydelig tale er en nødvendighed, men det er ikke nok. Man kan lire en tekst af – tydeligt og forståeligt – men hvis der ikke ligger engagement eller veloplagthed bag, stopper budskabet ved læberne. Man skal i oplæsningsøjeblikket gøre teksten til sin egen. En god oplæsning er en nødvendighed hvis budskabet skal ud, mens en dårlig oplæsning nemt kan blive for opmærksomhedskrævende. Lytteren skal ikke bruge tid på at gætte hvad man mener, det skal fremgå utvetydigt. Sprog skal ikke blot forstås. Det må ikke kunne misforstås. Som professionel formidler af informationer må man være sig sit sprog bevidst. Det må aldrig blive tilfældig manér eller dårlig vane “Sådan plejer jeg at lyde — “. Teksten skal omsættes til forståelig mennesketale fordi den har været tænkt og skrevet som et billede af mennesketalen.”

Mundtlighedens forrang

Din sprogkritik fokuserer på mundtlighedens forrang for skriften. En tekst forstås bedre ved højtlæsning end ved stillelæsning. Sproget forandrer sig, men fordringerne til sproglig kvalitet må aldrig svækkes. Der er behov for mere end principerklæringer for at slippe af med forkert tryk, forstyrrende æstetik og problematisk funktionalitet. Der skal altid være sammenhæng mellem udtryk og indhold. Der er behov for retorikundervisning i folkeskolen.

I vores pressemeddelelse skrev vi blandt andet:
“Det danske sprog har åndenød. Mange danskere har ondt i det talte sprog. Modersmål-Prisen 2015 gives til journalist og cand.mag. i dansk og retorik Julie Fabricius for hendes mangeårige indsats for et bedre talt sprog.

Julie Fabricius har påpeget og påtalt, at det mundtlige sprog ikke fungerer tilfredsstillende, specielt i medierne. Julie Fabricius har opfordret til at sætte retorik på skoleskemaet fra første klasse. En opfordring, som Modersmål-Selskabet bakker op om helt og fuldt.

Julie Fabricius synes, at sproget forvaltes uden respekt og kærlighed. Den mundtlige formidling i radio og tv behandles som et vanrøgtet stedbarn. Julie Fabricius er en central person, der med entusiasme og mod tør tale “bjerget” imod. Debatten er højaktuel.”

»Kan du høre hvad du selv siger?«

Julie Fabricius er blandt andet kendt for sit bidrag til Modersmål-Selskabets årbog 2014 med den talende titel “Kan du høre hvad du selv siger”. Et vægtigt, velskrevet, kort og præcist indlæg om sprogets åndenød. “Men det der binder os sammen hen over alle politiske, moralske, religiøse holdninger, er sproget”, skrev du.

Lærebogsforfatter og underviser

Julie Fabricius har undervist journalister, studieværter, politikere og erhvervsfolk i taleskrivning og talesprog. Hendes lærebog, sammen med Thore Roksvold, er udkommet i flere oplag. Bogen viser vejen til en bedre mundtlig kommunikation. Jyllands-Posten skriver så sent som den 3. august: “I Aarhus har borgmester Jacob Bundsgaard fået tale- og retorik-undervisning af en fagkyndig, Julie Fabricius”.

“Selvfølgelig skal vi reagere på dårlig omgang med sproget”, skriver du. “Det må aldrig blive ligegyldigt hvad vi siger, eller hvordan vi siger det”. Det er præcis derfor du får Modersmål-Prisen 2015. Tillykke med det.

1. september 2015.
Jørgen Christian Wind Nielsen, formand for Modersmål-Selskabet

Læs også Julie Fabricius takketale, bragt som kronik i Berlingske: “Det uudslukkelige sprog”