Det stod allerede i martsnummeret af Sprog & Samfund at professor Erik Hansen skulle have modersmålsprisen i år 2004. Der stod også hvorfor, og motiveringen fortjener at blive udtalt højt og tydeligt og uddybet en smule netop på denne festdag i Modersmål-Selskabet.
Nogle få af de tilstedeværende har kendt Erik Hansen som ung lærer i dansk og tysk på Rødovre Statsskole, flere har fået den første inspiration i timer i moderne dansk grammatik hos den unge adjunkt på Københavns Universitet, men alle danskere er blevet påvirket af sprogprofessoren, direkte eller indirekte gennem rækken af lærebøger eller gennem lærere i folkeskolen, gymnasiet, ved universitetet og seminarier. Ikke mindst gennem hans videre arbejde med sætningsskemaet fra Paul Diderichsens Elementær dansk grammatik. Til orientering: ‘Elementær’ skal forstås som grundlæggende, ikke som ‘nem’.
Erik Hansen var i 18 år formand for Dansk Sprognævn, en magtfuld post. Lad os tage det helt bogstaveligt:
Dansk Sprognævn har til opgave – og har haft det i næsten 50 år – på videnskabeligt grundlag at give myndighederne og offentligheden råd og oplysning om det danske sprog. Sprognævnets hovedopgave er
- at følge det dansk sprogs udvikling
- at besvare sproglige spørgsmål fra myndighederne og offentligheden
- at redigere og udgive en dansk retskrivningsordbog.
Ikke mindst det sidste har givet anledning til megen debat. Erik Hansen var i Sprognævnets arbejdsudvalg da man i 1980 intensiverede arbejdet med en ny retskrivningsordbog, og senere i et underudvalg der fra 1983 udformede Retskrivningsreglerne. Det førte til den mindeværdige majonæsekrig som mange stadig erindrer for den heftighed som sproglige spørgsmål kunne debatteres med både i folketinget og i den brede offentlighed. I 1985 blev Erik Hansen formand for Dansk Sprognævn og i 1986 udkom så den nye Retskrivningsordbog. Noget gammelt og trygt, dvs. den indbildte tryghed som en indiskutabel norm giver, var blevet rokket. Det var nu ikke så mærkeligt: Det sprog og den norm som retskrivningsordbogen afspejlede, var kun delvis et udtryk for det sprog som også den sprogbevidste del af befolkningen brugte. Sproget udvikler sig og har altid gjort det. Sproget er en levende mekanisme. Sprognævnet kan foreslå ‘imago’ som en regelret dansk form; det blev dog ved ‘image’.
Mange har i tidens løb givet Sprognævnet og i særdeleshed Erik Hansen skylden for ikke at kunne bremse sprogets udvikling. De der har søgt nærmere oplysning og har givet sig tid til at lytte til argumentationen, har kunnet få forklaring og velovervejet vejledning.
Jeg har forstået en grundlæggende holdning hos dig således: Hvis der er valg mellem flere forskellige sproglige former, gør man klogt i at vælge den form der ikke virker frastødende på den eller de personer man ønsker at komme i kontakt med. – Det er da ikke tegn på hverken vilkårlighed eller holdningsløshed. Det er en holdning jeg har kendt længe, og netop i disse dage er der brug for den når man diskuterer børn og unges stærkt provokerende sexistiske udtryk.
Vi kan bedst lide den samlende sprogbrug, ikke den ekskluderende.
I en bog om retskrivning fra 1998: Det er korrekt, skriver du: “Den dominerende holdning i offentligheden er at valgfrihed er af det onde, og denne mening hævdes også af folk som forbeholder sig en betydelig personlig valgfrihed.”
A propos valgfrihed: Vi kommer vel ikke uden om det nye komma der blev beskrevet i 2. udgave af Retskrivningsordbogen fra 1996, og som Erik Hansen var hovedansvarlig for som formand for Sprognævnet. ‘Det nye komma’ var også blevet kaldt ‘enhedskommaet’ over for ‘traditionelt komma’, tidligere kaldet ‘grammatisk komma’ for så vidt som det stod i modsætning til ‘pausekommaet’ der havde været gældende som alternativ siden 1918. De der gik ind for det traditionelle komma, kaldte det stadig ‘det grammatiske komma’ uagtet at det nye komma krævede større grammatisk overblik end det gamle komma, og tilhængerne af det nye komma kaldte på deres side det gamle komma for ‘kryds-og-bolle-kommaet’. Så vidste man ligesom hvor man havde hinanden.
Hvis jeg nu stod i min daglige pædagogiske praksis, ville jeg have sat jer til at lave gruppearbejde over emnet ‘for og imod’. Så kunne der snildt gå en time eller to, kanske både vinter og vår. Men sådan skal det ikke være.
Tidligt dette år kunne Sprognævnet offentliggøre ét sæt kommaregler der var blevet enighed om med undervisningsministeriet og kulturministeriet. Det frie valg, et ikke ubekendt mantra i disse tider, består nu i at man i henhold til §4 i kommareglerne har ‘fast slutkomma, valgfrit startkomma’.
Så nu kan I signalere jeres tegntilbøjeligheder med en lille bemærkning øverst i jeres skriftlige arbejder: ‘Startkomma valgt til’, eller ‘Startkomma valgt fra’.
Og så ikke mere fra min side om et af de mindste, ubetydelige tegn i det danske retskrivningssystem.
I 10 år, fra 1985 – 1995, udfærdigede Erik Hansen vekslende med Jørn Lund et månedligt Sprogbrev til Danmarks Radio. I parentes: Jørn Lund er en af Erik Hansens gamle studerende, sidenhen kollega og uvurderlige makker i mangfoldige sproglige projekter.
I Sprogbrevet tog de fat i nogle af de formuleringer som journalister brugte, enten det nu var problemer med udtale, ordforråd eller syntaks. Kritikken var hårdest hvor sproget var upræcist og vildledende. Der var også påpegning af deciderede fejl som ingen bagefter ville mene de havde gjort hvis de blot havde tænkt sig det mindste om. Ikke desto mindre kom de samme fejl op gang på gang.
Mange gange rummede Sprogbrevet analyse af fejl man som læg lytter også havde registreret i et glimt; her blev de ofte forklaret – og det er ikke det samme som tilgivet, ikke når man arbejder med professionelle journalister.
På skoleområdet har du været stærkt medvirkende til at der er blevet kastet lys på det danske sprogs mange sider. Dansk er mange ting hedder den karakteristiske titel på en alsidig sprogbog som du udgav sammen med Harald Steensig allerede i 1968. Den viser hvordan man med fornøjelse kan iagttage og analyse det sprog vi er omgivet af i hverdagen. Bogen blev en del af legitimeringen af at tage det udvidede tekstbegreb alvorligt.
I 1965 udgav du bogen Reklamesprog, det var før billedeksplosionen inden for reklameindustrien. Det var før studenteroprøret, og det var før retorikstudiet blev oprettet på Københavns Universitet; men bogen viste hvordan hensigten bag sprogbrugen fører eller forfører os til den ønskede handling. Det var en øjenåbner.
Til glæde for den almindeligt sproginteresserede borger har Erik Hansen været hovedkraften bag tidsskriftet Mål & Mæle der udkommer 4 gange om året. I denne måned er vi nået til 27. årgang nr. 3. Erik Hansen har skrevet et væld af artiklerne igennem årene, og han er stadig den skarpsindige analytiker og gode pædagog når han svarer læserne i tidsskriftets rubrik ‘Sprogligheder, denne gang på spørgsmålet hvorfor vi skal stave ‘te’ t-e og ikke t-h-e. Begrundelsen hviler på Kultusministeriets Bekendtgørelse af 27.2.1892 – bare I ved det! – Og vi får mellemregningerne med.
Du har præget udtrykket ‘Ping- og pampersprog’ gennem din bog af samme navn. Den kommer os alle til gode ved at påpege, fagligt og pædagogisk velunderbygget, at det ligefremme sprog er det bedste når myndigheder skal henvende sig til borgerne; og først og fremmest er det ligefremme sprog ikke mindre præcist.
Da du for mere end et halvt år siden fik at vide at Modersmål-Selskabet ville give dig modersmålsprisen, havde du nærmest en indvending: Du skulle da ikke have prisen for at have passet dit arbejde på universitetet.
Det er heller ikke det der ligger bag. Du får først og fremmest prisen for din formidling af viden om det danske sprog. Som sprogvidenskabsmand står du på skuldrene af store sprogforskere som Louis Hjelmslev og Paul Diderichsen. Som formidler har du personligt leveret en enestående bedrift gennem talrige avisartikler (mange under pseudonymet Magister Stygotius), og ikke mindst har mange elsket at høre dine indlæg i sprogminuttet i radioen. Du har fanget udtryk i tiden og vist hvordan der er sket små forskydninger i sprogbrugen, hvorfor man med rette kan undre sig over modeudtryk, eller hvordan sprogbrugen afspejler ændringer i hverdagen og kulturen. I sommer, eller var det i sommers, gjorde du opmærksom på at en kylling fra supermarkedets køledisk ikke længere var hvad vi tidligere forstod ved en kylling. Blot et eksempel blandt mange.
Din folkeoplysende indsats består i at have hjulpet utallige mennesker til at få øje på sprogets raffinerede system og at glæde sig ved det.
Da du blev 70 år i 2001, blev du dels hyldet i et festskrift af kolleger og gamle studerende, ‘E som Erik H som halvfjerds’, dels blev der udgivet et udvalg af artikler og afhandlinger du har skrevet gennem årene, på over 300 sider og med den meget sigende titel: Glæden ved grammatik.
Vi kan tilslutte os forordet hvor du bliver benævnt ‘sprogpolitikeren, kommadebattøren, stilerevseren, sprogprovokatøren, sproghistorikeren, sprognævnsformanden, sprogcausøren og øjenåbneren Erik Hansen’. Alt sammen iøjnefaldende sider af dit virke.
Som en af dine gamle danskstuderende og specialeskrivere er jeg mig fuldt bevidst om hvor tit jeg i undervisningen bruger din faglighed og dine eksempler – og oplever at bære engagementet videre.
Erik Hansen-effekten dukker op når jeg mindst venter det: I sidste uge brugte jeg ventetiden på et S-tog ved Vesterport Station til at spise en uskyldig ristet pølse. Mens pølsemanden, som var en dame, trykkede sennep op ved siden af pølsen, faldt mine øjne på et skilt på væggen bag hende: ‘Her få’s varm Cocio chokolademælk’. få’s med apostrof før s’et. Du kaldte for en del år siden fænomenet for apostrofitis, danskernes nærmest sygelige trang til at drysse apostroffer ud før alle mulige finale s’er. Vi får nok ikke bugt med det, men jeg fandt min trøst ved at dyppe pølsen til bunds i min sennep – og mærke dig dukke op i min bevidsthed samtidig med overbevisningen om at du har hjulpet rigtig mange til at møde det levende dagligsprog med skærpet sprogsans og veloplagthed.
Som du er jeg grundlæggende optimistisk hvad angår det danske sprogs overlevelse. Men den sker ikke uden stadig opmærksomhed og indsats fra mange sider.
Tak, Erik, tak for dit uvurderlige bidrag til den kvalificerede sprogdebat, og tillykke med modersmålsprisen.
Tale til Erik Hansen ved overrækkelsen af Modersmål-Selskabets modersmålspris 2004 i Landstingssalen på Christiansborg lørdag den 27. november 2004, 25 års-dagen for Modersmål-Selskabets stiftelse.