Modersmål-Prisen 2009 tildeles professor Jørn Lund

Jørn Lund får prisen for et langt livs virke for at udbrede kendskabet til det danske sprogs udtryksmuligheder. Med sin videnskabelige baggrund, store lydhørhed og skarpsindighed kommenterer og registrerer han ændringer i det danske sprog. Det foregår med en ikke ukritisk kærlighed til modersmålet, hvilket man også kan læse om i hans erindringsbog ’Hørt’.

Aktuelt får Jørn Lund prisen for sin indsats som formand for kulturministeriets sprogudvalg, der kom med rapporten ’Sprog til tiden’, som dannede saglig baggrund for folketingets sprogdebat.

Overrækkelsen finder sted tirsdag den 8. september kl. 17.00 ved et arrangement i Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, der nu har til huse i Det Gamle Radiohus på Rosenørns Allé 22 i København.

Skriv en kommentar