Tak til Naser Khader for indlægget i Berlingske Tidende 16/11 med eksempler på sprogligt forfald. Jo, der sker en forfladigelse og forråelse af sproget, og det er et symptom på, at mennesker bliver forfladigede og forråede. Sproglig spræl eller kreativitet er der på ingen måde tale om.
Alt det »fucking både det ene og det andet« er netop udtryk for, at de unge er spærret inde i en snæver samling fraser, der ikke siger noget som helst om den verden, de færdes i, men kun er signaler om brugernes holdning, uartikulerede skrig af hån og foragt.
En sådan holdning er måske forståelig eller i det mindste forklarlig, når den udtrykkes af unge fra New Yorks sorte ghettoer . Men når sproget og dermed holdningen overtages af studieværterne i TVs ungdomsudsendelser og derved gøres til den smarte norm, som almindelige unge stræber efter at leve ned til, så er det bare dumt, for deres livssituation er en helt anden.
Dumt og forkælet. »Fucking Åmål«. Ja, og fucking Ballerup, Nørrebro og Nørre Snede; de steder, hvor man nu en gang lever sit liv, er for kedelige, og derfor har man grund til at være fornærmet og skælde ud. Det rå signalsprog er ikke bare en frakke, man kan tage af og på. Man bliver til det sprog, man bruger. Derfor er det en meget vigtig debat, Naser Khader tager fat på, og Modersmål-Selskabet kan kun støtte ham: kammertonen ja, i hjemmene, skolerne og på arbejdspladserne. Det behøver ikke at blive kedeligt, tværtimod.
Læserbrev af Bent Pedersbæk Hansen i Berlingske Tidende den 19. november 2004.