Den 16. september deltog Modersmål-Selskabet i et flot arrangement i Fællessalen på Christiansborg. Arrangementet var blevet til i et samarbejde med KLF, Kirke & Medier
Den første taler var kulturminister Bertel Haarder, der bl.a. fortalte om sit initiativ til at skabe en Danmarkskanon. Der er foreløbig indkommet over 1.400 forslag, og de er inddelt i forskellige kategorier, herunder kategorien dansk sprog. Under forslagene til kanonisering af det danske sprog finder man: “respekt for det danske talesprog”, “dansk som modersprog” og et forslag om at rense det danske sprog for de mange unødvendige fremmedord, der har sneget sig ind i det. Man kan stadig nå at indsende forslag. Fristen for indsendelse er den 1. november.
Bertel Haarder nævnte også den efter hans mening nødvendige opprioritering af det tyske sprog, da tysk efter Englands udmeldelse af EU vil være det største sprog i Europa.
Marianne Rathje, der de seneste ti år har arbejdet med brugen af bandeord i det danske sprog, præsenterede resultatet af sin undersøgelse.
Hun skelner mellem bandeord og skældsord.
Bandeord kan være religiøse (for guds skyld, gudskelov, sgu, for fanden, for satan og for helvede), knyttet til sygdom (for pokker og kraftedeme) eller knyttet til “kroppens nedre funktioner” (lort, røv, pik, pis og fuck). Bandeordene er ikke rettet mod en person.
Skældsordene er nedsættende, diskriminerende og sexistisk slang knyttet til en person (du er barnlig, din idiot, hold kæft, jeg smadrer dig og fuck af).
Samme definition på bandeord og opdeling mellem bandeord og skældsord blev anvendt af den senere taler stud. mag. Malene Ullerlund Madsen, der ligeledes kommer fra Syddansk Universitet, og der blev i konferencens løb ikke stillet spørgsmålstegn ved dette grundlag, selv om det bryder med den gængse opfattelse af, at bandeord kun handler om det religiøse, og at “pik” og “pis” er rædselsfulde, vulgære udtryk, men ikke bandeord, og at udtrykket “barnlig”, også selv om det bruges nedsættende og i direkte tiltale til en voksen, heller ikke er et egentligt skældsord.
Marianne Rathje og Malene Ullerlund fortalte om undersøgelsen Sproget på P3, som kaldes “en tilstandsrapport over sproget i udvalgte programmer på DR´s radiokanal P3” (KLF, Kirke & Medier, september 2016). Rapporten blev uddelt til alle konferencens deltagere.
Rapporten tager udgangspunkt i tre programmer i DR3 for børn og unge mennesker: Lågsus, Aftenvagten og Rodeo, og undersøgelsens resultat sammenlignes med et punkt i DR´s programetik fra 2009, hvor det hedder, “at DR´s medarbejdere som forbilleder skal undgå at anvende grove bandeord og sexistisk og diskriminerende slang”.
Undersøgelsen konkluderer, at “ingen af de tre programmer overholder de sproglige retningslinjer, når det gælder bandeord og sexistisk og diskriminerende slang”.
DR’s sprogchef, Martin Kristiansen, forsvarede herefter Danmarks Radio og fortalte om en større bevidsthed om det talte sprog gennem de senere år, og han fortalte, at DR f.eks. i forbindelse med genudsendelsen af nogle ældre programmer havde klippet de værste bandeord ud i forbindelse med genudsendelser, og at de har indført kurser i korrekt sprogbrug for journalisterne nu.
I den efterfølgende politikerdebat var meningerne delte. Kort fortalt mente Søren Søndergaard (EL), at medierne skal afspejle det sprog, der reelt tales – også blandt de unge, Naser Khader (K) talte om en tendens til forråelse af sproget, hvor det f.eks. på Facebook er ganske almindeligt at svine politikere til, Mette Boch (LA) ville hellere end at udstede et forbud mod bandeord i medierne (hvordan skal man straffe overtrædelser?) tale om, at man bør fremelske en vilje til at udvikle et rigt sprog, frit for floskler og klicheer, Troels Ravn (SD) talte om et nuanceret mediesprog, der også lod dialekterne komme til orde, Britt Bager (V) talte om, at DR havde en forpligtelse til at gå imod forråelsen af sproget, og Zenia Stampe (B) kritiserede DR for ikke at styre sin egen Facebook-side ordentligt. Hun havde selv i forlængelse af en udtalelse, som var faldet mange for brystet, måttet kontakte DR flere gange for at få dem til at slette trusler om vold mod hende og udsagn som “Hun skal aflives”.
Efter politikernes indlæg styrede tv-journalisten Kurt Strand på forbilledlig vis en debat, der nogle gange var tæt på at blive lidt ophedet. En helt gennemgående uenighed handlede om begrebet “armslængde”. Skal politikere gå ind og blande sig i den konkrete sprogbrug i DR’s programmer og f.eks. straffe journalister, der bander, eller skal de nøjes med at udstikke generelle retningslinjer? Flertallet af politikerne tenderede mod det sidste synspunkt. Adskillige af deltagerne udtrykte ønsker om direkte indblanding.
Referatet har været bragt i Modersmål-Selskabets blad Sprog & Samfund 2016 nr. 3.