Hvis man bruger en gryderet som metafor, og retten, der serveres, er det danske sprog, ville det være mærkeligt, hvis retten ikke tager smag efter de krydderier, der tilsættes. Vi ved alle sammen af erfaring, at en ret kan overkrydres, eller der kan tilsættes for meget af et enkelt krydderi. Så må man genoprette balancen. Vi kan jo ikke smide vores sprog ud og starte forfra.
Det danske sprog har, lige så længe der har været tale om et dansk sprog, optaget lån med videre fra andre sprog og kulturer, som det har været i tilstrækkelig berøring med. Oldnordisk, græsk, latin, fordanskede arabiske ord, tysk og fransk. Nogle vil mene, at der for tiden er for meget af det engelske krydderi i retten. Derfor arbejder mange også på at genoprette balancen på dét punkt. Er et sprog og en kultur stærk nok, tager retten smag herefter.
Der kan selvfølgelig også være tale om ord, der ser godt ud, ord der lugter godt, ord der smager godt, ord der er sjove at lege med, ord der næsten glider ned af sig selv. Ord man har lyst til at spise.
Det ville være mærkeligt, hvis de stærke indvandrersprog og –kulturer ikke smittede af på dansk, når de så længe har været en del af det danske sprog og det danske samfund, en del af gryderetten. Det er slet ikke noget problem for det danske sprog. Det er jo netop én af måderne, sproget udvikler sig på. Kontakt med andre sprog og kulturer. Blandt andet derfor har Niels Brunse netop modtaget Modersmål-Prisen 2012.
Problemet ligger ikke i forhold til det danske sprog. Problemet opstår, hvis de omhandlede indvandrergrupper ikke også, ud over deres modersmål og ud over deres araber-slang eller deres perker-dansk, behersker standarddansk eller normdansk. Det får de nemlig brug for, hvis de skal klare sig godt erhvervsmæssigt. I Danmark skal alle være gode til eget modersmål, alle skal være gode til dansk, og jo flere blandingsformer vi kan tage i anvendelse, som et bevidst stilvalg, jo rigere et sprog. Jo flere krydderier, der står på hylden, jo bedre.
Ja, et arabisk ord som ”wallah” vil da blive optaget i Retskrivningsordbogen, såfremt det bliver tilstrækkelig frekvent, målt på Dansk Sprognævns traditionelle kriterier. Og Modersmål-Selskabet hilser det velkomment.
Modersmål-Selskabet
Jørgen Christian Wind Nielsen
Formand
Ovenstående artikel er blevet til som svar på en henvendelse fra beboerbladet Gellerup.nu ved praktikant og borgerjournalist Hanne Toft Christensen. Toft Christensen henviser bl.a. til, at Mette Vedsgaard Christensen, der forsker i sprog ved Aarhus Universitet, mener, at det kun er et spørgsmål om tid før udtryk som ”Wallah”, der betyder ”jeg sværger”, optages af Dansk Sprognævn, og spørger om Modersmål-Selskabets holdning.