Den enorme interesse for vores med længder bedst sælgende bog Mien føst tusi or på wæjlbomol (2022) har vist, at vi mangler bøger til dem, der gerne vil tage de yngste vendelboer med på sproglig opdagelsesrejse i det dialektlandskab, de selv er vokset op i. Til en bred aldersgruppe lancerer vi derfor Michaels ABC på wæjlbomol med 29 finurlige remser på vendelbomålet med fokus på dialektord og -udtryk og med kærlighed til det nordjyske lune. Flere scener inviterer til samtale i alle aldre om dilemmaer og opførsel i mødet mellem mennesker.
For at også efterkommere i eksil og tilflyttere kan få glæde af bogen, er der oversættelser til både rigsdansk, engelsk og lydskrift. Desuden fås ABC’en som lydbog, hvor to af remserne synges og spilles af Ib Grønbech, og det bliver muligt at bestille udvalgte illustrationer som plakater i A3 og A2.
Smugkig i bogen og lydbogen her!