Årbog 1997: Det vigtigste fag

Af Gerda Thastum Leffers

“Det vigtigste fag” blev titlen på Modersmål-Selskabets årbog 1997.

Bogen blev præsenteret den 27. november 1997 kl. 17.00 i Snapstinget på Christiansborg. Forfattere og Selskabets bestyrelsesmedlemmer præsenterede her bogen for presse og medlemmer.

Det vigtigste fag er naturligvis danskfaget, når Modersmål-Selskabet skal definere. Titlen rummer plads for meget nyancerede syn på den situation, danskundervisningen er i nu, og på de nedslående resultater, der er fremkommet ved at sammenligne danske børns læse- og skrivestatus med andre europæiske børns.

Hvor og hvornår går det galt? Sker der det i folkeskolen undervisningsmæssigt, som burde ske – eller er tiden ofte for kort i forhold til listen over, hvad der sideløbende foreslås som aktuelle emner i dansk? Nævnte liste er meget lang – og den arme dansklærer – der ofte end ikke har dansk som linjefag – er samtidig klasselærer, og – efter den lange liste at dømme – forventet forældreerstatning også.

Emnet er spændende belyst i bogen gennem artikler af for eksempel:

  • cand.psych. Mogens Jansen
  • professor dr.phil. Carsten Elbro
  • professor dr.phil Peder Skyum-Nielsen
  • direktør i Dansk Industri Hans Skov Christensen
  • lektor Birte Sørensen
  • viceskoleinspektør Ida Larsen
  • seminarielærer og forfatter Martin Jørgensen
  • folkeskolelærer Birgit Jørgensen
  • seminarierektor Niels Holck
  • lektor Niels Chr. Sauer og folketingsmedlem Frank Dahlgaard
  • tidligere undervisningsminister Bertel Haarder
  • nuværende undervisningsminister Ole Vig Jensen.

De (andre) fag, mange børn ikke magter i dag, ville formodentlig blive til at magte for mange flere, hvis danskfaget stod sikkert og centralt, og dansktimerne blev brugt efter hensigten. Så kunne alt det læsestof, der naturligt er i f.eks. historiefaget, medvirke til at læsefærdigheden blev trænet. Hvis alt for meget bliver gjort til mundtlige fag, kan læsning – selv i de videre uddannelser – blive vanskeliggjort for mange elever.

Vist skal vi glædes over, at den mundtlige formuleringsevne er betydelig bedre i dag end tidligere, men vi skal samtidig være opmærksomme på, at prisen for dette er høj. Udarter det, så eleverne bliver sludrevorne på bekostning af lyst og evne til god skriftlig fremstilling med den indlæring af stavning og tegnsætning, det indebærer, så er eleverne blevet snydt.

Lad mig citere fra Peder Skyum-Nielsens artikel i Det vigtigste fag: “modersmålslæreren John Keiting fra filmen “Døde poeters klub” (….) fik også sin succes, fordi (filmen) viser og levendegør en lærertype, som nutiden trænger hårdt til: Et hæderligt menneske, der elsker og mestrer sit fag – som er varm og saglig, i levende vekselspil – og som, unægteligt, selv danner et formidabelt sprogligt forbillede”.

Og fra undervisningsminister Ole Vig Jensens indlæg, Dansk er dejligt – også i folkeskolen: “Læreren skal kunne håndtere mangfoldigheden, være i stand til at arbejde med litteratur, sange, tv, film, kunst og reklame (….) være i stand til at forholde sig til børnenes verden, til at udvide den og gøre den rig på oplevelsesmuligheder – ellers er jeg ikke sikker på, at også de næste generationer vil holde lige så meget af dansk, som min generation gør det”.

Se frem til en god debatbog med mange synspunkter på undervisning i først og fremmest modersmålet.

Skriv en kommentar