Temaet i Sproget i lyst og nød
I Sproget i lyst og nød præsenteres temaet af Gerda Thastum Leffers og Georg S. Adamsen, hvorefter der følger 9 artikler og en særlig tak til Gerda Thastum Leffers for 38 års indsats for Modersmål-Selskabet.
Den 14. december 2017 kl. 17–19 præsenteredes og debatteredes årbogen i Vartov. Et kort referat kan læses i Sprog & Samfund 2017 nr. 4.
Indhold af Sproget i lyst og nød
- Forord (I) af Gerda Thastum Leffers (s. 7-11)
- Forord (II) af Georg S. Adamsen (s. 13-16)
- »Følsomhed og forståelse« af Anne Hjælmsø (s. 17-27)
- »Litteraturen gav mig en tryghed, jeg aldrig vil svigte« af Christian Jensen (s. 29-36)
- »Dansk som sproglig dannelse« af Mischa Sloth Carlsen (s. 37-44)
- »Sprogmusik« af Ebbe Preisler (s. 45-58)
- »Når døden har talt« af Jesper Stange (s. 59-66)
- »Sprogets terapeutiske indfarvning« af Jørn Henrik Olsen (s. 67-72)
- »Sproget i lyst og nød« af Jørgen Christian Wind Nielsen (s. 73-77)
- »Tonen og melodien« af Knud Lindholm Lau (s. 79-105)
- »Kærlig fyring i sorgens flow« af Niels Åkerstrøm Andersen (s. 107-118)
- »Tak til Gerda Thastum Leffers« af Georg S. Adamsen (s. 119-141)
- Om forfatterne (s. 143-145)
Fra Gerda Thastum Leffers forord
Når vi taler om sproget i lyst og nød, tænker vi på sproget, når vi er glade, og sproget, når vi er kede af det, plus alle de nuancer, der er inden for de to udtryk. Men sproget kan også være i direkte nød – selve sproget – fordi det ikke bliver anvendt så godt, som det fortjener; det bliver ikke ordrigt, og det bliver ikke nuanceret, hvis vi sjusker og fortrinsvis bruger vanesætninger. Vi skal huske at komme rundt i hjørnerne. Sproget har en detaljerigdom, som ikke skal stå i skyggen af nye friske slangudtryk, som er knap så detaljerede, men rappe og lyder kvikke. Det vil jo sige, at der står en masse til rådighed, som ikke bliver brugt, mens andet bliver brugt igen og igen, til det er udpint. Et sprog i nød kan sammenlignes med en fisk, der snapper efter vejret og kun med besvær får sit iltbehov dækket. Sådan står sproget der i vandskorpen og vånder sig, og den sprogglade og -øvede bruger føler sig snydt. Der tales og gestikuleres, men der mangler noget.
Errata og opdateringer
- På bogens flap står der fejlagtigt, at Mischa Sloth Carlsen er “tidligere rektor”. Mischa Sloth Carlsen har ingen andel i denne fejl, som vi beklager.
- Mischa Sloth Carlsens artikel er blevet opdateret, så den er i overensstemmelse med 2017-læreplanen.
- I Ebbe Preislers artikel »Sprogmusik« optrådte to meningsforstyrrende fejl på side 45. Sætningen Kort og godt. i forfatterangivelsen under det første digt skal stå efter digtet, idet det er en kommentar til digtet. Efter det næste digt skal citatet ’Reflexionens Tandbid’ stå forrest i den efterfølgende kommentar, med komma efter ordet Tandbid.
Bestilling og udgivelsesoplysninger
Redaktionel tilrettelæggelse: Årbogsudvalget og Georg S. Adamsen
Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Georg S. Adamsen
Modersmål-Selskabet (København), 2017, 145 sider.
(Modersmål-Selskabets årbog 2017).
ISBN: 978-87-994137-5-1
Bestil Sproget i lyst og nød