Ord og naboer i Norden (2018)

Temaet i Ord og naboer i Norden

Årbogen Ord og naboer i Norden – Nordisk nabosprogsforståelse indeholder 13 artikler, der dels formidler og fører ind i faglige studier og historisk viden, dels fra et mere personligt udsigtspunkt øger læserens forståelse af sprogene.

Indhold af Ord og naboer i Norden

Forside på 2018-årbogen Ord og naboer i Norden
Årbog 2018 med titlen Ord og naboer i Norden (større udgave)
  • Forord (s. 7-8)
  • Indledning ved redaktøren (s. 9-22)
  • »Islændingene og det danske sprog« af Dr. Vigdís Finnbogadóttir (s. 23-28)
  • »Dansk i nordisk sammenhæng« af Henrik Hagemann (s. 29-38)
  • »Nabosprogsforståelse i praksis og i undervisning« af Eva Theilgaard Brink (s. 39-54)
  • »Færingers færdigheder i og holdninger til dansk« af Hanna Birkelund Nilsson (s. 55-69)
  • »Er skånsk så svært endda?« af Marie Sveistrup (s. 71-87)
  • »Svensk for begyndere« af Michael Bach Ipsen (s. 89-110) (lydfiler og BA-opgave)
  • »Dansk – nabosprog eller fremmedsprog?« af Marc Daniel Skibsted Volhardt (s. 111-119)
  • »Mig og mit danske jeg« af Steinunn D. Jónasdóttir (s. 121-136)
  • »At finde sprogligt fodfæste i Norge« af Per Kolstrup (s. 137-145)
  • »Danskens uskyldige morgenbrød« af Kolbjørn Seth (s. 147-153)
  • »Erfaringer og refleksioner – en svensker i Danmark« af Markus Hector (s. 155-159)
  • »En serbers møde med dansk og nordisk« af Tijana Vujadinović (s. 161-169)
  • »Språk ska vara kärlek och omsorg« af Björn Ranelid (s. 171-182)
  • Læse- og brugsvejledning (s. 183-186)
  • Linksamling (s. 186)
  • Om forfatterne (s. 187-190)

Fra forordet

Modersmål-Selskabet vil gerne fremme og udvikle brugen af det danske modersmål, og det samme ønsker vi for vores nordiske brødre og søstre. Vi ser imidlertid også gerne, at vi kan tale sammen på vores egne sprog – uden at skulle ty til fremmedsprog som engelsk eller tysk. Med en beskeden indsats er det muligt, når det gælder de nordiske nabosprog – til gavn for det nordiske fællesskab.

Derfor glæder vi os over at præsentere årbogen Ord og naboer i Norden – Nordisk nabosprogsforståelse. Årbogen indeholder 13 artikler, som behandler temaet nabosprogsforståelse eller direkte vil hjælpe til en større nabosprogsforståelse.

Der har manglet en bog om nordisk nabosprogsforståelse både for dem, der som vores medlemmer interesserer sig for dansk og de skandinaviske sprog, og for dem, der har brug for at lære noget om emnet.

Årbogen indeholder en indledning, der ikke alene præsenterer artiklerne, men også skitserer emnet. Der er faglige artikler til dem, der skal eller gerne vil lære om nabosprogsforståelse og måske selv finde et emne til et projekt, og der er mere personlige artikler, som man kan lære meget af. En historisk oversigt over Nordisk Råds betydning snydes vi ikke for. Endelig er der mulighed for at læse dansk, norsk og svensk – sidstnævnte med gloser. Uanset om man er gymnasieelev, lærerstuderende eller studerende i dansk eller andre nordiske sprog, vil man kunne have glæde af årbogen Ord og naboer i Norden (se i øvrigt Læse- og brugsvejledningen).

Ord og naboer i Norden vil måske være allermest velegnet for den, der står for at skulle flytte til et andet skandinavisk land og lære at tale et nyt sprog.

Linksamling

Samlingen med links i tilknytning til årbogen Ord og naboer i Norden findes på særskilt side.

Rettelser til den trykte udgave

På bagsiden skal »med glose« være »med gloser«.

I Figur 1, side 116, er det nederste a korrekt markeret som norsk, mens a ovenfor til højre skulle have været markeret som svensk. En rettet udgave af s. 116 kan hentes her.

Anmeldelser

Arne Rubensson, Språkförsvaret: Ord og naboer i Norden (Modersmål-selskabets ÅRBOG 2018)

Bestilling og udgivelsesoplysninger

Ord og naboer i Norden – Nordisk nabosprogsforståelse
Modersmål-Selskabets årbog 2018
Red. Georg Adamsen
Modersmål-Selskabet, 2018, 190 sider.
ISBN: 978-87-994137-6-8

Bestil Ord og naboer i Norden på vores bestillingsside