Modersmål-Selskabet præsenterede onsdag den 11. maj 2005 sit forslag til kanon for sange og salmer for undervisningsministeren [Bertel Haarder], som tog vel imod det og roste selskabets arbejde.
Ministeren fremhævede vigtigheden af at styrke den danske sangtradition og gav tilsagn om at bruge selskabets sangliste som eksempel i den næste undervisningsvejledning for musikfag i folkeskolen. Han pegede på, at listen fint dækkede de områder, som er obligatoriske for musikfaget: Sange om menneske, land, natur, årstider og højtider, historiske sange samt salmer.
Dog ville ministeren ikke gøre den konkrete liste obligatorisk: “Jeres liste er fremragende, teksterne er af god kvalitet og med smukke melodier. Jeg tror, at lærerne vil blive glade for den, men der må også være et spillerum for den enkelte skole og den enkelte lærer. Hvor har I f.eks. gjort af Ingemanns morgen- og aftensange?”
Til dette kunne repræsentanterne for Modersmål-Selskabet kun svare ved at fortælle om genvordighederne ved at vælge så hårdt mellem de mange fine sange og salmer, som alle fortjente at komme med.
Parterne skiltes i den bedste forståelse og i enighed om, at den danske sangtradition skal bevares og styrkes – til glæde for børnene og til gavn for det fælles dagligsprog, der skal binde os sammen på tværs af generationer og kulturelle kløfter.