Det er mig en stor glæde at kunne byde velkommen til Modersmål-Selskabet her i Folketinget. Vi sidder i Landstingssalen, og det er dejligt at se så mange mennesker. Jeg skal hilse fra Folketingets formand, der oprindeligt var inviteret til at byde jer velkommen, men som ikke kunne være her, og derfor er jeg glad for at kunne gøre det på hans vegne.
Vi har mange problemer med det danske sprog i Folketingets præsidium. Og det skyldes ikke, at vi er nødt til at tale så meget udenlandsk, men det er, fordi vi er nødt til at høre så mange forskellige udgaver af det sprog, vi elsker. Vi gør det hver dag fra Folketingets formandsstol, når medlemmerne forsøger sig med det danske sprog. Det kan overraske, at folk, der er valgt i kraft af deres talegaver, mister den evne på vej til Folketinget.
Jeg tror, at det hænger sammen med den ulyksalige tendens på dansk til, at det talte sprog ved højtidelige lejligheder skal bindes af et manuskript og dermed af skriftsproget. De stakkels, udmærkede og velformulerede mennesker, der sidder her i Folketinget, kommer op på Folketingets talerstol og transformeres til dårlige oplevelser af manuskripter, som andre har skrevet – og det kan være meget besværligt.
Vi er ikke sat til som smagsdommere at give gode råd til kollegerne – vi er faktisk kun sat til at skride ind, når man går over de sømmelighedens grænser, som selvfølgelig gælder for Folketingets talerstol, men vi kan ikke give hjælp til, hvordan man en gang udtrykker sig. Det danske folketing har en vigtig opgave i at beskytte dansk kultur og dermed i meget høj grad sproget og dets udtryksformer.
Som ven af det danske sprog vil vi gerne yde et bidrag til, at Folketinget er med til at højne nationens sprogforståelse. Det er et regelsæt, som vi hele tiden prøver at leve op til og bidrage til, men det er alt for sjældent, at det lykkes. Det er noget, vi arbejder utroligt meget med herinde, og vi håber at finde frem til mere levende debatformer, hvor medlemmerne taler fra deres plads i salen, og hvor vi prøver at få samtalen etableret.
Vi prøver at lære kollegerne, at det er langt mere interessant for de mange, der takket være fjernsyn og radio kan følge med i debatterne i Folketinget, at de bruger deres egne ord, og at de tænker, hvad de har tænkt sig at sige, og så siger det. For så har vi nemlig her i Folketinget nogle sprogets troldmænd, der kan oversætte selv den sværest tilgængelige syntaks til trykbar tekst i Folketingstidende.
Vi har for nylig her i Folketinget haft en debat om, hvorvidt vi skulle have en sprogpolitik i Danmark. Er det nødvendigt med en sprogpolitik? Ser vi på vore nabolande, så gør man såvel i Sverige som i Norge (og formentlig også i Finland, men det er næppe et sprog, der er helt så truet som vort) meget ud af bevidst at tage det fremmede ind og forvandle det til henholdsvis svensk og norsk, finde gode svenske og norske ord eller indoptage ord og vendinger fra det fremmede.
Vi vil uvægerligt blive påvirket i vores sprog af vores omgang med andre landes sprog – sådan er det i hele vores sproghistorie, og det har været med til at berige vores sprog, at vi har haft impulser udefra. Men dér prøver man bevidst at forsvenske eller fornorske både stavning og sprog, så det fremmede glider harmonisk ind i sproget. I Danmark har vi haft en tradition for, at selv de mest komplicerede fremmedord, når de er accepteret på dansk, bevarer den fremmede stavemåde. Ofte gælder det for eksempel for franske låneord.
Dertil kommer, at vi frit bruger det verdenssprog, der er skabt gennem de sidste halvtreds år, og som begejstrer os alle: ikke engelsk, men dårligt engelsk, som er gledet ind overalt, men i Danmark stort set uden modstand. Og med det resultat, at i stigende grad bliver det danske sprog fortrængt, ikke officielt, men sådan at forstå, at engelske fraser og engelske udtryk, både det kommercielle og det intellektuelle og i hverdagslivet vinder større og større indpas, uden at nogen sætter barrierer for det.
Derfor diskuterede vi også sprogpolitik som den politik, man vellykket har indført i både Sverige og Norge. Jeg lyttede meget omhyggeligt til debatten, og det tror jeg også, at Modersmål-Selskabets mange eksperter har gjort, men det stod ikke tydeligt for mig, hvad konklusionen var: Har vi eller har vi ikke en sprogpolitik i Danmark? Det, der derimod ikke kan være diskussion om, er, at vi i allerhøjeste grad trænger til en sprogpolitik i Danmark. Netop når vi er midt i den internationale strøm af påvirkninger, som vi ønsker, og som vi byder velkommen, og hvor også sproget gerne skal fornys, har vi brug for at sikre, at det sker på en ordentlig og reguleret måde.
Det skal være mit jubilæumsønske, at jeres forening og jeres arbejde sammen med alle os, der arbejder som interessenter i det danske sprogs mangfoldiggørelse og bevaring af det værdifulde i det danske sprog, at vi i fællesskab må have mulighed for i de kommende år at sikre en effektiv og ordentlig sprogpolitik.
Vi tror også, at en sådan sprogpolitik kan være med til at kunne integrere etniske gruppe og fremmede folkeslag i vores samfund. Jeg er ikke i tvivl om, at et lettere tilgængeligt sprog, lettere tilgængelige stavemåder og en lettere tilgængelig grammatik vil gøre det langt lettere for folk med en anden baggrund at lære at kunne bruge vores sprog.
Det er en stor opgave I har, og en stor opgave vi har. I dag er en festdag, og det er et forrygende program, I har sammensat. Velkommen til Folketinget og velkommen til den fælles opgave med den fortsatte kamp for det danske sprog.